Åbner i en ny fane

Dansk gokarthåndværk siden 1958

Vi bygger gokarts med hjerte og sjæl

Fra den første gokart i Middelfart til udlejningsbaner over hele verden. Hos DINO er køreoplevelsen stadig udgangspunktet for alt, vi bygger.

1958

Historien begynder i 1958

Finn Jørgensen grundlagde DINO i Middelfart på Fyn i 1958. Her byggede han den første DINO-gokart med ambitionen om at skabe en gokart med en stærk ramme og en helt særlig køreoplevelse.

Vi kan med stolthed sige, at vi er verdens ældste gokartmærke. Som brand har vi været med til at definere gokartbranchen inden for racing såvel som udlejning.

  • 1958Finn Jørgensen bygger den første DINO i Middelfart
  • 2009Produktionen flytter til Auning på Djursland
  • 4Modeller: Mini, Loki, Odin og Heimdal
  • 58Baner i 11 lande, hvor du kan prøve en DINO

2009

Fra Middelfart til Auning

I 2009 blev DINO opkøbt af Nørgaard Teknik A/S, og produktionen flyttede til Auning på Djursland. Erfaring med svejsning og maskinteknik blev en del af arbejdet med at videreudvikle gokartens komponenter og kvalitet.

Gokartchassis under samling på DINOs fabrik i Auning

Køreoplevelsen

Køreoplevelsen i centrum

Lav vægt, lavt tyngdepunkt og god føling med gokarten er centrale dele af vores arbejde. Vi udvikler holdbare og servicevenlige gokarts, så banens hverdag kan handle om gæsterne og køreoplevelsen.

Vi er ikke bange for at tage nye teknologier i brug og tænke ud af boksen. Det er en stor del af grunden til, at DINO stadig er her efter så mange år på banen.

  • Et let, stærkt og fleksibelt chassis som fundament
  • En pålidelig 4-taktsmotor med centrifugalkobling
  • Et multifunktionelt sæde i en stærk ramme med god støtte
  • Nem adgang til service, så vedligeholdelsen holdes på et minimum

Menneskene bag DINO

Et team, der lytter

Vores designere, ingeniører og salgsteam arbejder tæt sammen om at udvikle gokarts til kundernes behov. Ønsker og erfaringer fra banerne er med til at forme de løsninger, vi bygger.

Vores salgsteam svarer på opkald og mails hver dag og sørger for kort behandlingstid, så du får hurtig hjælp – også efter leveringen.

En DINO-medarbejder samler en gokart på værkstedet

En gokart til din bane

Fortæl os om din bane og dine kørere. Sammen finder vi en model og opsætning, der passer.

Kontakt DINODINO Loki set skråt forfra